Grundejerforeningen    
Kjærgården    

  



Nyt

Foreningen

Bestyrelse

Vedtægter

Generalforsamling

Hjertestarter

Lokalplan

Medd. om ejerskifte

Tennis

Egnen

 


Lidt Historie.

Den vestlige vig.

Vestervig betyder Limfjordens "vestre vig". Allerede navnet tyder på en lang historie.

Omkring år 1000 var Limfjorden åben mod Vesterhavet ligesom i dag. Men allerede omkring 1100 sandede denne åbning til.

Limfjorden blev lukket mod vest, og Thy blev landfast med Vestjylland. Gennem hele middelalderen og op til 1825 var denne landtange en af de vigtigste transportveje til og fra Thy.

Kristendommen kom til Thy mellem år 1000 og 1100. Den frugtbare egn her omkring Vestervig blev et magtfuldt kirkeligt centrum for ånd og kultur. I middelalderen lå der to kirker her. Sct. Thøgers Kirke og Vestervig Kloster.

Vestervig Kirke, nordens største landsbykirke, ligger i dag som et fremtrædende monument over en vigtig epoke i Thys historie.

Sct. Thøger.

Sognekirken var den såkaldte Sct. Thøgers Kirke. Sct. Thøger eller Theodgarus er den dag i dag Thys skytshelgen. Han kom fra Thüringen og var den første, der byggede en kirke her. En "kirke" af ris og kviste. Efter hans død byggede man ham en korskirke af sten. Denne kirke var dog kun i brug indtil reformationen. Man kan i dag se spor af kirken overfor Vestervig Kirke på Nedre Kirkegård.

På kirkegården kan man også se Sct. Thøgers kilde. Den valfartede man til ved Sct. Hans-tid, for den havde undergørende virkning.

Med kildebesøgene kom der mange folk til egnen. Stedet her blev derfor et naturligt centrum for markedshandel. Siden blev markedet flyttet væk fra kirkerne. Vestervig marked var kendt og velbesøgt gennem flere hundrede år.

                                         

Vestervig Kloster.

Vestervig Kloster bestod i middelalderen af selve kirken, nogle klosterfløje og en avlsgård. Ved reformationen blev klostret kongelig ejendom. Efter enevældens indførelse blev klostret med al dets gods solgt. Den rige Holstener-købmand Joachim Irgens fik i 1661 skøde på klostret. Han nedrev de gamle bygninger og opførte på stedet en ny og meget fornem pragtbygning. En del granitkvadre hentede han ved den gamle Sct. Thøgers Kirke, som allerede dengang var en ruin. På den tid var det meget almindeligt, at man benyttede sådanne fortidsminder som "stenbrud".

                    

Dette fornemme og berømte slot brændte i 1703. Omkring 1730 blev det genopført, men allerede i 1840 nedrev man de tre beboelsesfløje. Selve kirken er i dag den eneste, der er tilbage af det tidligere så store klosteranlæg.

Fra 1661 og fremefter ejede herremanden på Vestervig Kloster langt størstedelen af jorden omkring Vestervig. Men i perioden 1770-1800 blev mere og mere af bøndergodset solgt til selveje. Omkring 1840 blev selv den store gamle klosterejendom delt i to ejendomme, Vestervig Overgård og Vestervig Nedergård. Med dette begyndte en ny tidsalder for egnen.

De jyske okser.

Stude er kastrerede okser. Studene blev efter opfedning drevet i store flokke sydover og solgt på de store markeder i Husum og Hamborg. Kreaturerne fra Thy var af en særlig høj kvalitet og en af de vigtigste led i Thys økonomi. Mange af dem var fra egnen omkring Vestervig

Fedning af stude var i ældre tid et privilegium for herregårdene. Sidst i 1700-tallet blev privilegierne ophævet. Reformtidens bønder var ikke sene til at benytte sig af den nye ret til at gå ind i kreaturmarkedet.

Op gennem 1800-tallet var Thy stadig kendt for sit store studehold. Helt frem til 1935 var der stadig stude på de gamle studegårdsmarker, blandt andet ved Vestervig Overgård, Bubbel, og Ørum. Markerne var omkranset af store jordvolde, og man plantede træer til læ. På ruten kan man i dag stadig se rester af dette rundt om flere af de større gårde.

I 1992 åbnes en lille udstilling "æ Beeshus" mellem Sct. Thøgers Kirke og Vestervig Kirke. Den er indrettet i en gammel kreaturstald, bygget af kampesten. Den stammer fra omkring 1870-80. Der findes to tilsvarende ved Vestervig Overgård. De ligger alle tre som små minder om en storhedstid i Thy, dengang der var mange fritgræssende kreaturer.

Naturens kræfter.

I 1825 slog en kæmpemæssig stormflod hul i Agger-Harboør Tangen, og der blev åbent til Vesterhavet. Dette hul sandede dog snart til igen.

Men nye stormfloder slog i 1862 endeligt hul i tangen, og den nuværende Thyborøn Kanal blev dannet.

Hermed blev forbindelsen over land mellem Thy og Vestjylland afbrudt. Vejene for de store studedrifter måtte lægges om, og dyrene måtte nu færges over Oddesund.

I dag vidner kun enkelte gamle vindbøjede træer og "Beeshuse" om den ofte tiltrængte læ for Thys tidligere så store dyrehold. Ude ved havet bygger Kystinspektoratet kolossale høfder og dæmninger som værn mod havets og stormenes stadige gnaven i Thy.

Selv om meget er forandret, lyser Vestervig Kirkes storhed stadig over landskabet.

Tilbage | 14 steder




Kærmindevej 3,  7700 Vestervig -  Tlf. 40 19 52 09   -  E-mail:   kjaergaarden1979@gmail.com